Indsatsområder

– Men Langholt fokuserer i det daglige pædagogiske arbejde på den sociale del af borgernes udfordringer.

En del af dette arbejde omhandler i høje grad at styrke borgernes individualitet og selvtillid, hvor vi støtter borgerne i at kunne sige fra, og udtrykke deres ønsker og behov.

Den overordnede pædagogiske ramme indebærer, at vi så vidt som muligt fokuserer på, hvordan vi indgår i et fælles miljø med kendte og forudsigelige strukturer.

Langholts udviklingsarbejde skabes gennem disse miljøer, der omhandler anerkendelse af borgerne som unikke individer, og indsatsen fokuserer endvidere på at træne sociale færdigheder.

På Langholt arbejder vi ud fra det grundsyn, at alle mennesker skal ses, erkendes og anderkendes.

Unge og voksne med psykisk/fysisk nedsat funktionsevne eller handicap har ofte oplevet mange nederlag og udfordringer, der har skadet deres selvværd, selvtillid og den generelle tillid til andre mennesker.

Derfor er det vigtigt at forstå disse menneskers problemer som mere end blot et fysisk eller psykisk handicap, men også som et socialt/kulturelt problem, hvor man som udsat bliver mødt med bestemte forventninger, og ofte bliver fastholdt og reduceret til en diagnose eller en problematisk adfærd, der hindrer borgerne i at kunne realisere sig selv og deltage aktivt i samfundet.

På Langholt anerkender vi selvfølgelig, at borgerne har diagnoser, adfærdsproblemer og handicap, der kan behandles via regulære behandlingsmæssige indsatser –

Hvordan udvikler borgerne sig på Langholt?

Med de ovenstående fokuspunkter, forventer Langholt at borgeren opnår en selvtillid og tro på sig selv, der gennem personalets støtte og vejleding kan;

  • Forbedre borgernes evne til at have realistiske forestillinger om dem selv, og hvordan de skal agere i et liv, hvor de i højere grad kan leve et selvstændigt liv. Eksempelvis ved at øge muligheden for at varetage et job eller komme i egen bolig med mindre eller ingen støtte.
  • Opnå en forståelse for dem selv og deres egen individualitet.
  • Opnår forbedret evner til at forstå hvordan man indgår i forskellige sociale sammenhænge.
Litteratur

Honneth, Axel (2003): ”Behovet for anerkendelse” Hans Reitzels Forlag: København
Nørgaard, Britta (2005): ”Axel Honneth og en teori om anerkendelse” i Tidsskrift for Socialpædagogik nr. 16, 2005
Vygotsky, Lev (1978): “Mind in Society – the development of higher psychological process” Udgave 12. Harvard University Press.

Langholts pædagogiske indsatser centrerer sig således om 4 kerneopgaver:

1. På Langholt er stedets aktiviteter træningsmiljøer for borgerne, der gennem interaktion med personale og andre borgere, oplever hvordan man indgår i realistiske socialmiljøer.

Eksempelvis; Arbejdslignende miljøer, fritidsmiljøer, hjemmemiljøer osv. Disse miljøer er beskyttede rum, hvor borgere og personale kender reglerne og strukturerne, og ofte er disse miljøer forbundet med konkrete og praktiske opgaver.

2. Hertil må personalet opretholde miljøets rutiner, hvilket kræver et synligt og ærligt forhold mellem borgere og personalet. På Langholt gør vi borgerne opmærksomme på vores roller.

Vi er støttende vejledere og forsøger at fungere som rollemodeller, der tager miljøet seriøst og agerer tilsvarende overfor den aktuelle situation borgeren og medarbejderen er i. Er man i et arbejdslignende miljø er der bestemte måder at agere på, er man i en spisesituation ved middagsmåltidet er der en anden. Hertil er det personalets opgave at fungere som ambassadører for miljøets kultur, rutiner og regler.

3. Anderkendelse gennem håndtering af borgerens adfærd. Borgerne har ofte svært ved gennemskue, hvilke normer der er gældende på hvilke tidspunkter og i hvilke situationer, og derved udfordrer deres adfærd ofte daglige situationer.

Personalets opgave er, at kunne se udover borgernes problematiske adfærd, og derved anerkende borgeren. Her omhandler det pædagogiske arbejde at styrke borgernes selvværdsættelse, hvilket betyder at borgernes evner nyder anderkendelse, og at de er en anerkendt del af kollektivet (Honneth 2003: 87 – 88).

Det indebærer, at personalet må have respekt for borgerne og deres problematiske adfærd og derved tage udgangspunkt i, hvad borgerne kan her og nu, og derigennem finde frem til, hvilke udviklingspotentiale, der er passende afstemt i forhold borgernes aktuelle udviklingsniveauer.

Ifølge Lev Vygotsky vil dette vække og igangsætte udviklingsprocesser, der fører borgerne ind i ”Zonen for den nærmeste udvikling” (Vygotsky 1978). Igennem udviklingen af borgernes kompetencer og selvtillid arbejde Langholt på at borgerne opnår en gensidig respekt til fællesskabet på Langholt (Honneth 2003:95).

4. At træne borgerne i at kunne indgå i sociale fællesskaber. Borgerne skal kunne indgå solidarisk i Langholts fællesskab, hvilket vil sige at borgerne mellem hinanden betragter hinanden som personer, hvis egenskaber er værdifulde for en fælles hverdag.Dette betegner Axel Honneth som selvværdsættelse.

Dette begreb kan brydes op i selvværd og selvtillid, da Honneth definition af selvværdssættelse kan indeholde begge betegnelser (Nørgaard 2005: 66). Honneths selvværdssættelse referer både til et ydre defineret aspekt; at individets evner nyder anerkendelse, og et indre defineret aspekt; at selvværdsfølelsen skal være fordret af en indre værdi fællesskabet anerkender (Honneth 2003: 88).

Dvs. sige at fællesskabet skal kunne rumme det unikke ved hver borger og acceptere og anerkende borgeren og borgerens bidrag.

Vores indsatsområder

Social træning

Samtaler

Seksualitet

Naturdannelse

Dagsbeskæftigelse

Aktiviteter

ADL (almindelig daglig levevis)

Samarbejde med pårørende

— Mette, Pædagog hos Langholt

— Mette, Pædagog hos Langholt

“Opholdsstedet Langholt er et opholdssted, hvor der arbejdes med en ILDHU for det vi laver, med beboerens udvikling i fokus. VI arbejder med en OMHU og høj faglighed for at sikre beboerens trivsel og medbestemmelse i eget liv. Vi arbejder ud fra at det skal give MENING for beboeren og derved skabe et fællesskab og tryghed.”

    Kontakt os her

    Eller brug vores kontaktformular