Dagsbeskæftigelse

Overordnet indsats

Langholt tilbyder beskyttet beskæftigelse jf. Servicelovens § 103.

Beskrivelse af indsatsen

Beskæftigelsens hovedmål er, at give den enkelte beboer et meningsfyldt arbejdsliv, hvor man får mulighed for, at skabe egen arbejdsidentitet. I beskæftigelsen bestræbes der på, at skabe et identisk og realistisk arbejdsmiljø. Beskæftigelsen består af en større værkstedsbygning på landet, der rummer et autoværksted med lift, bygning med køkken og spise faciliteter samt større grønne arealer. Der arbejdes blandt andet med fagområder som park og skov, bygge og anlæg samt autoværksted.

Rammerne for dagsbeskæftigelsen tager udgangspunkt i følgende fokusområder:

  • Beskæftigelsen danner rammen for et arbejdsmiljø, hvor den enkelte beboer får mulighed for, at stifte bekendtskab med forskellige former for håndværksmæssige områder og forløb.
  • Opgaverne i beskæftigelsen tilpasses beboerens viden, kompetencer og funktionsniveau.
  • Beskæftigelsen skaber forudsætninger for, at styrke den enkelte beboers samarbejdsevne.
  • Beskæftigelsen udfører kundeopgaver hos private.
  • Når der udføres en opgave er processen i centrum, for at sikre den optimale udvikling af beboerens kompetencer.

Mulige aktiviteter/handlinger
under indsatsen

Udviklingssamtaler, ansvarsområder, kundeopgaver, daglige gøremål, værkstedsopgaver, havearbejde, flisearbejde, smedearbejde, skovarbejde, autoværksted, tømrerarbejde, renovering og vedligeholdelse af værktøj og bygninger m.m.

Formål (pædagogisk/teoretisk og sammenholdt med værdierne)

  1. At give den enkelte beboer et arbejdsliv der er med til at skabe en personlig
    arbejdsidentitet.
  2. Den enkelte beboer danner og udvikler sociale, fysiske og arbejdsrelateret
    færdigheder og viden.
  3. Den enkelte beboer tilegner sig viden og færdigheder, til at agere i en
    arbejdskultur.

Personalets opgave

Det er personalets opgave at være åben overfor beboerens ønsker til aktiviteter og inddrage den enkelte i en beslutningsproces.

Ud fra personalets kendskab til den enkelte beboer, skal medarbejderne have en realistisk tilgang til, hvad der er muligt og ikke er muligt i forhold til beboerens behov, funktionsniveau og økonomi.

Vejlede og forberede den enkelte beboer før, i og efter aktiviteten via støttende og motiverende samtaler.

Personalet tilføjer de ressourcer der kræves af aktiviteten og er aktivt deltagende, hvis dette vurderes til beboerens bedste.

Der afholdes ugentligt weekendmøde for weekendens aktiviteter, og et større månedligt møde, hvor alle beboere kan komme med forslag og ønsker til aktiviteter, mad samt udtrykke hvordan det går i dagligdagen og aftaler.

Personalet videns deler med hinanden for at optimerer kendskabet til den enkelte beboer i forhold til fremtidige aktiviteter.